Vi er en socialøkonomisk virksomhed under Karisefonden som driver netcafe i centrum af Haslev. Vores mål er at tilbyde de bedste forhold til E-Sport og fællesskabet omkring dette. Vi vil styrke det sociale liv og kulturen omkring E-Sport i Haslev.
I butikken tilbyder vi leje af computere og Virtual Reality på timebasis, hvor også træningen foregår udenfor åbningstid.
Vi vægter den sociale del af E-Sport højt og derfor, vil et medlemskab på et af vores hold også give adgang til at benytte faciliteterne i butikken 2 timer/måned hvor man kan komme ned og spille med sine kammerater i et trygt og indbydende miljø.
Vi passer på dine børn i DOS E-Sport. Vi har enormt meget fokus på vores kunders velbefindende. Vores personale sørger derfor altid for, at jeres børn er i de bedste hænder. Om de kommer alene efter skole, eller bliver sat af hos os, så er vi opmærksomme på deres tilstedeværelse, samt sørger for at de har en god og tryg oplevelse. Derfor tilbyder vi de spil, som børn og teenagere gerne vil spille.
Vi lægger meget vægt på, at alle der benytter vores gamer maskiner hygger sig og har en fantastisk oplevelse. Vi går derfor meget op i at fx. ens støjniveau ikke er til gene for netcaféens andre gæster, men samtidigt også, at man altid er en god ven overfor dem man spiller med.